Popyrin bremser 21 års australsk tørke i store turneringer
Alexei Popyrin vandt finalen i Montreal over Andrey Rublev. Foto: Minas Panagiotakis/Ritzau Scanpix
Alexei Popyrin vandt 6-2, 6-4 over Andrey Rublev i finalen i Montreal og snupper karrierens største sejr.
Selv om Australien er en stor tennisnation og jævnligt har spillere med i periferien af verdenstoppen, har de helt store sejre i herresingle ladet vente på sig.
Natten til tirsdag dansk tid blev en kedelig australsk stime stoppet, da 25-årige Alexei Popyrin strøg til tops i Masters 1000-turneringen i Montreal.
Triumfen kom i hus, da han slog verdensranglistens nummer seks, russeren Andrey Rublev, med 6-2, 6-4 i løbet af halvanden time.
Det er første gang siden Lleyton Hewitts triumf i Indian Wells i 2003, at en australsk herresingle vinder en så stor turnering.
Masters 1000-turneringer rangerer lige under grand slam-turneringer - i år er der ni Masters 1000-turneringer på herrernes ATP Tour.
- Den her sejr betyder alt for mig. Det er udbyttet af alt det hårde arbejde, jeg har lagt i de seneste år, siger Popyrin.
Den næsten to meter høje tennisspiller er født og opvokset i Australien, men hans forældre er russere.
På vej mod triumfen i den canadiske by slog Popyrin fem spillere fra verdensranglistens top-20.
Danskeren Holger Rune var også med i den store turnering, men han tabte i tredje runde svarende til ottendedelsfinalerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde