Porto sender Malaga hjem med spinkelt nederlag
Foto: Jose Manuel Ribeiro /Scanpix
Jose Manuel Ribeiro /Scanpix
Porto spillede sig et skridt nærmere kvartfinalerne i Champions League, da portugiserne tirsdag slog spanske Malaga med 1-0.
Sejren giver de portugisiske mestre en lille fordel før returopgøret i Malaga om tre uger.
Bedømt på de første 90 minutter af den iberiske duel, så bør Porto også være i stand til få et brugbart resultat med hjem fra Spanien.
På Estadio do Dragao var der tale om spil til et mål. Gæsterne forsøgte at pakke sig, og det lykkedes Malaga at holde stand i 56 minutter, men til sidst slap heldet op, da João Moutinho blev spillet fri tæt foran mål og sendte bolden mellem benene på gæsternes keeper til 1-0.
På det tidspunkt have Porto-spillerne haft chancer til at bringe sig komfortabelt foran, men skarpheden skal forbedres, hvis portugiserne senere i turneringen skal have en chance mod stærkere modstandere.
I slutfasen lykkedes det et par enkelte gange Malaga-spillerne at få bolden op i hjemmeholdets straffesparkfelt, men det havde været rent tyveri, hvis holdet havde fået point med hjem til Spanien.
I aftenens anden 1/8-finale vandt Bayern München med 3-1 over Arsenal i London. Ligesom for Porto og Malagas vedkommende er der returopgør om tre uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde