Portsmouth bliver fratrukket ni point

Premier League-klubben Portsmouths gæld er så stor, at de blåblusede nu er sat under administration. Det betyder, at klubben automatisk bliver fratrukket ni point i den bedste engelske fodboldrække, og nedrykningen synes dermed nærmest uundgåelig.

Beslutningen er blevet taget af Londons højesteret, efter at det ikke er lykkedes klubbens ejer, Balram Chainrai, at finde en køber, der er villig til at overtage den gældsplagede forretning. Portsmouth skylder 60 millioner pund (godt en halv milliard kroner) væk.

Med de fratrukne point har Portsmouth 17 point op til Hull City på den 17.-plads i Premier League, der sikrer overlevelse i den bedste række.

/ritzau/

Premier League-klubben Portsmouth er blevet sat under administration og vil blive fratrukket ni point. Klubben er dermed meget tæt på nedrykning.

Offentliggjort Sidst opdateret