I England har Premier League-klubben Portsmouth indledt processen om at blive sat under administration, og den proces bliver afsluttet ved en engelsk domstol fredag morgen, oplyser Phil Hall, der er talsmand for Portsmouth-ejer Balram Chainrai.
- Der er nu kun kort tid for en mulig køber at komme med et troværdigt tilbud. Men vi må være realistiske, siger Phil Hall.
Hongkong-forretningsmanden Balram Chainrai og hans hold af investorer har i den seneste tid haft samtaler med fire forskellige grupper, der alle har vist interesse i at overtage den engelske bundklub. Men altså uden held.
Forvaltningen af den dybt forgældede Premier League-klub betyder, at Portsmouth slipper for at betale regninger på op mod 60 millioner danske kroner.
Det vil desuden udløse en straf på ni minuspoint i Premier League, og det betyder, at Portsmouth får ekstremt svært ved at redde livet i den bedste engelske fodboldrække. Klubben har i øjeblikket 16 point og ligger på en håbløs sidsteplads.
Portsmouth har tidligere søgt om at få lov til at sælge spillere, selvom transfervinduet er lukket. Men den ansøgning har Premier Leagues ledelse afvist.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned