Portugal er uden Ronaldo i vigtig VM-kvalifikationskamp
Den skade, som Ronaldo pådrog sig i EM-finalen, er han stadig ikke kommet sig over. Det får nu konsekvenser.
Cristiano Ronaldo er ikke med i Portugals trup, som snart skal spille første kamp i VM-kvalifikationen, da han stadig er ved at komme sig over den knæskade, som tvang ham af banen under EM-finalen mod Frankrig i sommer.
- Jeg har fået at vide, at Cristiano Ronaldo ikke er fysisk klar, siger landstræner Fernando Santos på en pressekonference fredag, skriver AFP.
Real Madrid-stjernen, som torsdag vandt Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) pris for Europas bedste fodboldspiller, er først vendt tilbage til træningen i sin spanske klub i denne uge.
Portos angriber Andre Silva og Valencia-spilleren Joao Cancelo er de eneste nye spillere på holdkortet i forhold til den trup, som vandt EM.
Portugal vandt over Frankrig i finalen ved EM på et mål i overtiden af Lille-angriberen Eder.
Portugal spiller mod Gibraltar i en venskabskamp 1. september, hvorefter portugiserne 6. september skal til Basel og møde Schweiz i den første kvalifikationskamp til VM.
I Portugals kvalifikationsgruppe B er også Ungarn, Færøerne, Letland og Andorra.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned