Portugal frygter Capellos russiske mandskab
Foto: Maxim Shemetov /Scanpix
Maxim Shemetov /Scanpix
De to førerhold i VM-kvalifikationens gruppe F, Rusland og Portugal, tørner fredag aften sammen i Moskva.
Og den portugisiske landstræner Paulo Bento ankommer til den russiske hovedstad med en stor portion respekt for modstanderen.
- Det russiske hold har et stort angrebsmæssigt potentiale. Det beviste den seneste EM-slutrunde, siger Paulo Bento ifølge AFP.
- Jeg frygter, at vi i Moskva kommer til at spille mere i forsvaret, end vi har lyst til.
- Og de har seriøst optimeret deres defensiv, efter at Fabio Capello er blevet ansat som landstræner, siger den portugisiske landstræner.
Rusland har vundet alle landskampe, siden italienske Fabio Capello overtog holdet efter sommerens EM-slutrunde.
Capello har dog frembragt panderynker hos de russiske fans, da han sensationelt har valgt at droppe de tre stjerner Andrei Arshavin, Pavel Pogrebnyak og Roman Pavlyuchenko til fredagens kamp.
Topopgøret i gruppe F fløjtes i gang klokken 17.00. Både Rusland og Portugal har seks point efter de to første kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde