Portugal har revanche til gode mod Danmark
Det kan godt være, at Portugal har vundet syv ud af 12 kampe mod Danmark, men det var Morten Olsens mandskab, som sejrede i det seneste møde.
Det er faktum, inden de to hold i aften klokken 18 mødes i gruppespillet ved EM i Polen og Ukraine.
2-1 vandt danskerne med i Parken i oktober sidste år, hvor det gjaldt et opgør i EM-kvalifikationen.
Michael Krohn-Dehli og Nicklas Bendtner havde bragt Danmark foran 2-0, inden Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo i slutminutterne reducerede til 1-2 på et fremragende frisparksmål.
Faktisk har Danmark vundet tre af de seneste fem kampe - disse er spillet siden 2006 - mod Portugal, så endnu en dansk sejr er ikke helt utænkelig.
De tre gevinster er også de eneste, Danmark kan prale af i de 12 kampe mod portugiserne.
Kun én gang har holdene mødt hinanden i en slutrunde. Det var tilbage i 1996, hvor det ligeledes drejede sig om en EM-slutrunde - dengang i England.
Her blev det 1-1, efter at Brian Laudrup havde bragt Danmarks forsvarende mestre foran 1-0. Ricardo Sa Pinto, Sporting Lissabon-træner i dag, udlignede til 1-1, og resultatet var med til at sende danskerne ud af turneringen allerede i gruppespillet.
Mens Danmark åbnede gruppe B ved det igangværende EM med en 1-0-sejr over Holland, tabte Portugal 0-1 til Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker