Portugal holder fast i VM-håbet

Portugal holder fast i drømmen om kvalifikation til VM i Sydafrika, efter at Cristiano Ronaldo og holdkammeraterne besejrede Ungarn med 1-0 på udebane i kvalifikationsgruppe 1. Med sejren rykker Portugal op på tredjepladsen, hvor holdet dog får svært ved at indhente Danmark, der er fem point foran på førstepladsen.

Med Pepes scoring allerede efter 10 minutter kæmper portugiserne primært med om andenpladsen, der giver mulighed for to play off-kampe. Med to kampe tilbage skal Ronaldo og kompagni forsøge at overhale Sverige, der er to point foran.

Ungarn kæmper også med om play off-pladsen med samme pointtal som Portugal. Ungarerne har dog et særdeles besværligt slutprogram, hvor holdet møder Portugal og Danmark på udebane.

/ritzau/

Med en 1-0-sejr ude over Ungarn har Cristiano Ronaldo og hans portugiske landsholdskammerater fortsat mulighed for at kvalificere sig til VM næste år.

Offentliggjort Sidst opdateret