Portugal åbnede lørdag Danmarks EM-kvalifikationsgruppe op på vid gab, da portugiserne på hjemmebane slog Norge med 1-0.
Resultatet betyder, at Danmark, Portugal og Norge alle har 10 point med tre spillerunder tilbage i gruppe H.
Norge formåede at holde stand i godt en halvleg i Lissabon, men 10 minutter efter pausen gik den ikke længere for Egil "Drillo" Olsens mandskab.
Værternes Helder Postiga løb fra Norges Vadim Demidov og sendte en aflevering fra Nani over målstregen til 1-0.
Dermed blev opgaven ikke lettere for nordmændene, der stod langt tilbage på banen og satsede på hurtige omstillinger. Den strategi kunne måske have givet gæsterne en uventet føring efter et kvarter, hvor Erik Huseklepp brændte en chance.
Af de tre tophold i gruppe H har Danmark måske det bedste slutprogram, da både Norge og Portugal senere på året kommer på besøg i Parken. Derudover venter der et dansk besøg på Cypern.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub