Portugals landstræner kalder Ronaldo for verdens bedste
Ronaldo har med sine fire mål tirsdag scoret 93 mål for Portugal i sine 160 landskampe. Foto: Ints Kalnins/Reuters
Ints Kalnins/Reuters
Cristiano Ronaldo scorede fire mål, herunder tre i træk, i Portugals sejr på 5-1 over Litauen tirsdag aften.
Portugals landstræner, Fernando Santos, mener, at Cristiano Ronaldo er verdens bedste spiller.
Det siger han efter Portugals sejr på 5-1 over Litauen i EM-kvalifikationen tirsdag aften, hvor Ronaldo stod for fire af Portugals mål, herunder tre i streg på 15 minutter.
- Ronaldo er den bedste spiller i verden. Det er tydeligt og umiskendeligt, siger Santos til nyhedsbureauet Reuters.
34-årige Cristiano Ronaldo hyldede Portugals seneste års succes efter sejren.
- Jeg nyder dette øjeblik - ikke kun på grund af mine mål, men også på grund af landsholdet succes de seneste år, siger Ronaldo til nyhedsbureauet AP efter sejren.
- Jeg skal bare blive ved med at hjælpe holdet, siger Ronaldo.
Portugal vandt europamesterskabet i Frankrig i 2016. Ved verdensmesterskabet i 2018 i Rusland røg Portugal ud i ottendedelsfinalen til Uruguay.
Portugal vandt den nye landsholdsturnering Nations League i juni i år efter at have slået Holland i finalen med 1-0.
Portugal ligger med sejren på andenpladsen i EM-kvalifikationens gruppe B. Holdet har fem point op til Ukraine på førstepladsen og et point ned til Serbien på tredjepladsen. Portugal har spillet en kamp færre end de to.
Ronaldo har med sine fire mål tirsdag scoret 93 mål for Portugal i sine 160 landskampe. Det er 46 flere mål end hans landsmand Pauleta på andenpladsen.
Portugiseren slog samtidig rekorden for flest mål i EM-kvalifikationskampe. Den tilhørte Robbie Keane fra Irland.
Ronaldo kan nu jagte rekorden for flest landsholdsmål. Den tilhører i øjeblikket den tidligere iranske landsholdsspiller Ali Daei, der lavede 109 mål i 149 landskampe for Iran fra 1993 til 2006.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde