Portugals træner: Vi tabte det hele i første halvleg
Bagud 0-3 ved pausen og forsvarsprofilen Pepe udvist for at nikke Thomas Müller en skalle.
Det var facit for Portugal efter de første 45 minutter af mandagens VM-kamp mod Tyskland, som endte med at vinde 4-0.
Portugals landstræner, Paulo Bento, erkender, at der ikke var noget at stille op mod tyskerne i gruppe G's åbningskamp.
- Vi tabte allerede i første halvleg denne kamp. I anden halvleg var der ikke noget at gøre eller noget at redde for os. Vi forsøgte noget, men det var ikke muligt, siger han ifølge dpa.
- Tyskland spillede meget godt. Der var intet at gøre. Bortset fra de første fem minutter fandt vi aldrig os selv i kampen, siger Bento, som åbenbart er uenig i Pepes røde kort ved stillingen 2-0:
- Jeg tror, at det er bedst, at jeg intet siger om dommeren
USA og Ghana er de andre hold i gruppe G. De mødes midnat.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker