Portugiser bryder australsk dominans i Catalonien Rundt
23-årige Joao Almeida vandt tidligere i marts den hvide ungdomstrøje i Paris-Nice. Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Franck Fife/Ritzau Scanpix
Joao Almeida (UAE) vandt 4. etape af Catalonien Rundt, World Tour-løbets kongeetape.
Efter australske sejre på de tre første etaper af Catalonien Rundt kom der torsdag andre boller på suppen.
Her tog portugisiske Joao Almeida en stor skalp, da han vandt World Tour-cykelløbets kongeetape. UAE-rytteren slog Nairo Quintana (Arkea Samsic) og Sergio Higuita (Bora) i spurten om sejren på toppen af den store stigning Boí Taüll.
Efter sin etapesejr onsdag kørte Ben O'Connor (AG2R) i løbets førertrøje torsdag. Men australieren kunne ikke sidde med, da det gjaldt til sidst på Boí Taüll.
Nairo Quintana fører nu Catalonien Rundt med samme tid som Joao Almeida. Der resterer tre etaper af løbet, som slutter søndag i Barcelona.
Dagens udbrud kom afsted og havde stærke navne som Marc Soler og Hugh Carthy i gruppen.
Det så da også ud til, at udbryderne måske kunne komme helt til mål, men efter dagens næstsidste stigning gik der hårknude i samarbejdet.
De syv i gruppen blev til to, Bruno Armirail og Mark Donovan. De to ryttere fra henholdsvis FDJ og DSM holdt håbet om en sejr i live, men det endte altså med at blive knust.
De store navne begyndte at udfordre hinanden med lidt over ti kilometer op til målstregen af dagens finalestigning. Det var dog først med cirka tre kilometer tilbage, at der for alvor kom gang i den.
Richard Carapaz trådte an og kørte væk med Sergio Higuita på slæb. Duoen endte dog med at blive indhentet igen af de øvrige i favoritgruppen.
Til sidst sad en trio med Higuita, Joao Almeida og Nairo Quintana tilbage i front. Almeida lagde tidligt ud i kampen om sejren. Måske for tidligt. Men portugiseren formåede med en god spurt til sidst at holde sine to colombianske konkurrenter bag sig.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde