Bølgerne gik højt, da lederne fra det portugisiske fodboldforbund så den danske landsholdsspiller Simon Kjær citeret for at sige, at han ville "klaske" Cristiano Ronaldo i VM-kvalifikationskampen i Parken for knap to uger siden.
Portugiserne tilkendegav, at man ville forfølge sagen og indbringe den for det internationale fodboldforbund Fifa.
Men B.T. erfarer via en e-mail fra Fifa, at man aldrig har modtaget en klage over Simon Kjærs udtalelser. Dermed undgår forsvarstalentet en eventuel karantæne og er klar til de to afgørende puljekampe mod Sverige og Ungarn oktober.
Dansk Boldspil Unions formand, Allan Hansen, tog i forbindelse med balladen ret hurtigt kontakt til portugiserne og forklarede, at det ikke var så alvorligt ment af Kjær, som det blev opfattet.
- Når Fifa ikke har modtaget en klage, er det nok en blanding af, at vi har haft en god samtale under fire øjne, og af at portugiserne ikke virkelig ønskede at indgive en officiel klage, siger Allan Hansen til B.T.
Han mener i øvrigt, at udenlandske medier havde oversat ordet "klaske" forkert, så Simon Kjærs hensigter på den måde blev fordrejet en smule.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker