Portugisisk legende bliver rådgiver for Uefa-præsident
Luis Figo har fået en rolle som rådgiver i Uefa. Foto: /ritzau/Janus Engel
/ritzau/Janus Engel
Luis Figo skal assistere præsident Aleksander Ceferin hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Den portugisiske fodboldlegende Luis Figo gjorde sig for to år siden forhåbninger om at blive den næste præsident hos Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), men nu har han i stedet fået foden inden for hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).
Figo er således blevet indlemmet som rådgiver hos Uefa, oplyser forbundet i en meddelelse.
Sammen med præsident Aleksander Ceferin skal Figo arbejde med tekniske aspekter af spillet, spillets regler samt sportens generelle tiltrækningskraft, beskrives det.
- Jeg har lært så meget af fodbold, at jeg nu glæder mig til at give noget igen, siger Figo.
Ceferin ser frem til samarbejdet.
- Luis Figo var en fantastisk spiller, der var eksemplarisk i sin adfærd både på og uden for banen, lyder det fra Uefa-præsidenten.
44-årige Figo havde en stor klubkarriere hos FC Barcelona, Real Madrid samt Inter, og han opnåede desuden 127 landskampe for Portugal.
Han blev hædret med Ballon d'Or i 2000, og året efter blev han af Fifa kåres som verdens bedste spiller.
Ud over en lang række mesterskaber var Figo med til at vinde Champions League med Real Madrid i 2002.
I 2015 stillede Figo op som præsidentkandidat hos Fifa, men han trak sit kandidatur under valgkampen.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker