Portugisisk stjerne skifter til Valencia
Offensivspilleren Nani skifter fra tyrkiske Fenerbahce til spanske Valencia, oplyser hans nye klub.
Onsdag aften spiller Nani en af karrierens vigtigste kampe for Portugals landshold. Tirsdag faldt hans klubmæssige fremtid endeligt på plads.
29-årige Nani skifter fra den tyrkiske klub Fenerbahce til den spanske klub Valencia. Det meddeler den spanske klub på sin hjemmeside.
Nani tiltræder efter EM på en treårig aftale, lyder det.
Dermed fik Nani blot en enkelt sæson i den tyrkiske klub.
Han spillede for Manchester United i perioden fra 2007 til 2014, inden englænderne lejede ham ud i en sæson til Sporting Lissabon. Den portugisiske klub havde i sin tid solgt Nani til Manchester-klubben.
Nani har været en fremtrædende figur på Portugals landshold, der er nået frem til semifinalerne.
Her skal holdet onsdag møde Wales i en kamp om en plads i EM-finalen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker