Midtbanespilleren Deco har besluttet sig for at stoppe på det portugisiske landshold.
- Af personlige grunde vil jeg desværre ikke fremover spille for Portugal. Men holdet vil for altid være i mit hjerte, sagde Deco, efter Portugal tirsdag aften var røget ud af VM med et nederlag til Spanien.
Anderson Luis Souza, som er Decos rigtige navn, er oprindelig fra Brasilien og skiftede som 19-årig til portugisisk klubfodbold, hvor han blandt andet vandt Champions League med FC Porto.
Han fik portugisisk statsborgerskab i 2002 og spillede kort efter sin første landskamp for Portugal - en venskabskamp mod netop Brasilien.
I alt nåede han at spille 75 landskampe og score fem mål. Han spillede dog ikke den store rolle ved VM i Sydafrika, hvor han kun var i aktion i den første kamp mod Elfenbenskysten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde