Portugisisk storklub fyrer træneren efter ni dage
Sinisa Mihajlovic nåede kun at være træner for Sporting Lissabon i ni dage. Foto: Giuseppe Cacace/arkiv/Ritzau Scanpix
Giuseppe Cacace/arkiv/Ritzau Scanpix
Sinisa Mihajlovic fik en kort trænerkarriere i Sporting Lissabon. Klubbens nye præsident har fyret ham.
Kaos hersker fortsat i den portugisiske fodboldklub Sporting Lissabon.
Det seneste nye er, at Sinisa Mihajlovic er fyret som træner. Den tidligere AC Milan-træner fik dermed kun ni dage som træner i storklubben.
Sporting er i krise, efter at en gruppe fans i maj gik til angreb på spillere under en træning.
Mihajlovic blev ellers udstyret med en treårig kontrakt af klubbens ekspræsident Bruno de Carvalho 18. juni. Fem dage senere blev Bruno de Carvalho væltet som præsident på en generalforsamling.
Klubbens nye præsident, Jose Sousa Cintra, satser på at finde en afløser hurtigt. Det sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP på et pressemøde onsdag aften.
Krisen i klubben begyndte i april efter et nederlag til Atlético Madrid i Europa League.
Bruno de Carvalho var rasende på en række spillere. Han suspenderede 19 af dem. Men han ændrede mening inden klubbens næste kamp.
Kort før den portugisiske pokalfinale mod upåagtede Aves i maj tiltvang omkring 50 hætteklædte mænd med klublogoet på tøjet sig adgang til træningsanlægget.
Gruppen angreb spillere og vandaliserede omklædningsrum. Efterfølgende tabte klubben pokalfinalen.
Sidenhen har ni spillere forladt Sporting som konsekvens af balladen. Deriblandt de portugisiske landsholdsspillere Rui Patrício, William Carvalho, Bruno Fernandes and Gelson Martins.
Sporting sluttede sæsonen som nummer tre i Portugals bedste række. Og klubben nåede frem til kvartfinalen i Europa League.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde