23-årige Rui Costa fra Caisse d'Epargne tog lørdag karrierens største sejr, da han i ensom majestæt kørte først over målstregen på ottende og næstsidste etape af Schweiz Rundt.
Rui Costa var en del af det tidlige udbrud, som fik lov til at slippe væk, og godt 10 kilometer fra målstregen havde han held med at sætte sine tre følgesvende af.
Hovedfeltet med alle favoritterne kom i mål 1,16 minutter efter Rui Costa, og der var derfor ingen forskydninger i det samlede klassement, hvor Robert Gesink fra Rabobank fortsat fører foran Rigoberto Uran.
Dog måtte Gesink arbejde hårdt, for han sad overraskende isoleret mod slutningen af etapen, hvor både Team Saxo Banks Jakob Fuglsang og Andy Schleck samt Roman Kreuziger fra Liquigas forsøgte at presse ham.
De ekstra kræfter, som Gesink måtte bruge, kan få afgørende indflydelse, da Schweiz Rundt afsluttes søndag med en enkeltstart over 26,9 kilometer.
Dygtige tidskørere som Lance Armstrong og Jakob Fuglsang forventes at køre sig frem i klassementet, hvor de er henholdsvis 55 sekunder og 1,17 minutter efter.
Fränk Schleck er bedste Saxo Bank-rytter på en fjerdeplads, 38 sekunder efter Gesink.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde