Portugisisk VM-stopper brækker tre ribben
Danilo Pereira (til højre) kommer næppe til at løbe efter bolden lige foreløbig. Foto: Khaled Desouki/Ritzau Scanpix
Danilo Pereira kom til skade under Portugals træning og er nu tvivlsom til resten af slutrunden i Qatar.
Portugal kom godt fra start ved VM med en 3-2-sejr over Ghana, men nu er der alligevel lidt grund til bekymring for landstræner Fernando Santos.
Midterforsvareren Danilo Pereira blev skadet under lørdagens træningspas og har brækket tre ribben.
Det oplyser Det Portugisiske Fodboldforbund på sin hjemmeside.
Pereira begyndte første kamp på banen for portugiserne. Han udgjorde sammen med Manchester Citys Ruben Dias midterforsvaret.
Ifølge portugisiske medier er han ude af de sidste to gruppekampe mod Uruguay og Sydkorea. Og selv hvis Portugal går videre til knockoutkampene, er det slet ikke sikkert, at han kan nå at komme i spil igen.
31-årige Pereira, der selv spiller for Paris Saint-Germain, har optrådt for det portugisiske landshold 64 gange.
Portugal møder mandag klokken 20 Uruguay i Qatar. Uruguay fik 0-0 mod Sydkorea i sin første gruppekamp.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker