Positiv dopingprøve suspenderer Aalborg-spiller fra VM
Aalborg Håndbolds Miguel Martins er ude af billedet til VM. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborgs Miguel Martins har bedt om en ekstra prøve, men det står klart, at han ikke kommer i aktion til VM.
Den portugisiske Aalborg-spiller Miguel Martins suspenderes fra håndbold-VM efter at have afgivet en positiv dopingprøve for et år siden.
Det oplyser Aalborg Håndbold på sin hjemmeside.
Miguel Martins afleverede i januar sidste år en positiv dopingprøve, og Det Portugisiske Håndboldforbund har kendt til sagen i månedsvis og søgt en afklaring, inden forbundet onsdag fik besked om ikke at kunne bruge Martins ved VM.
Håndboldspilleren har bedt om at få lavet en såkaldt B-prøve for at få sagen undersøgt til bunds.
Men det står klart, at han ikke kommer til at deltage ved VM for Portugal, og han er også suspenderet i Aalborg Håndbold, indtil der kommer svar på B-prøven. Det oplyser Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen.
- Det kommer selvfølgelig som et stort chok for os at høre, og vi har selvfølgelig været i kontakt med Miguel, der selv er lige så uforstående, som vi er, og bedyrer, at han ikke har foretaget sig noget ulovligt.
- Vi kan og vil ikke gøre yderligere i sagen, indtil svaret på B-prøven foreligger, hvilket vi lige nu ikke ved, hvornår sker. Først når vi kender svaret på prøven, vil vi forholde os til det videre forløb, siger Jan Larsen til klubbens hjemmeside.
Over for Viaplay Sport News bekræfter direktøren, at portugiseren ikke må træne med i Aalborg, før der er afklaring i sagen.
Portugal åbner VM onsdag aften mod USA.
Holdets to yderligere gruppekampe er mod henholdsvis Brasilien og Norge.
27-årige Miguel Martins kom til det nordjyske i sommer fra ungarske Pick Szeged.
Bagspilleren har i efteråret spillet 29 kampe for Aalborg og scoret 66 mål.
Han har i alt 106 landskampe for Portugal på cv'et.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde