OB-træner Henrik Clausen er den rette til at redde den fynske storklub ud af den nuværende krise.
Det fastslår klubbens nyansatte sportsdirektør, Poul Hansen, der dermed bakker op om OB-direktør Thomas Christensens hidtidige udmeldinger.
- Jeg ser ham også som den rigtige mand til at fortsætte og gennemføre den her proces på de tre transfervinduer, som planen lyder på, siger Poul Hansen til B.T.
Henrik Clausen har tidligere fortalt, at han i sin tid som OB-træner har savnet støtten fra en sportsdirektør. Det kan Poul Hansen udmærket forstå.
- Jeg har også prøvet at være træner. Det her er en stor klub, og der har manglet en vigtig ressource i den sportslige stab.
- På den måde glæder jeg mig ekstra meget til at komme ind og samarbejde med Henrik Clausen og lette presset på ham, siger Poul Hansen.
Henrik Clausen har i sin korte trænerkarriere stået i spidsen for OB i 34 superligakampe. I de kampe er det blevet til 15 sejre, 9 uafgjorte og 10 nederlag.
OB, der indtager ottendepladsen, møder lørdag AC Horsens på udebane i Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde