Det danske landsholds indsats ved VM i Sydafrika har ikke været prangende, men der er håb forude.
Sådan lyder vurderingen fra fodboldekspert på TV2 Sport Poul Hansen oven på det danske VM-exit med 1-3-nederlaget torsdag mod Japan.
- Perspektiverne er egentlig gode nok. Bare se på Bendtner og Christian Eriksen, der er to offensive profiler. Agger spiller fantastisk, og der er også en Simon Kjær. Så der er nogle gode unge spillere, siger Poul Hansen og forudser, at landsholdet vil opleve et naturligt generationsskifte den kommende tid.
To aldrende spillere i skikkelse af Jesper Grønkjær og Martin Jørgensen har allerede valgt at sige stop efter et VM, der ifølge Hansen har udstillet Danmarks offensive mangler.
- Vi har ikke den power, hurtighed og skarphed fremme på banen, som man skal bruge. Det gør ikke rigtigt ondt på modstanderen på den sidste tredjedel af banen, siger Poul Hansen.
Den tidligere Lyngby- og AGF-træner mener, at landsholdet torsdag var i en ønskeposition, hvor en sejr over Japan ville give en ottendedelsfinale mod Paraguay.
- Men vi bliver aldrig gode nok i kampen. Thomas Sørensen fejler ved det første mål, men så skaber vi også alt for lidt fremad banen, mener Poul Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet