Poulsen assisterer i flot RB Leipzig-sejr i Napoli
Yussuf Poulsen havde en stor andel i RB Leipzigs scoring til 3-1, da RB Leipzig vandt ude over Napoli i Europa League. Foto: Reuters/Ciro De Luca
Reuters/Ciro De Luca
Yussuf Poulsen og RB Leipzig vandt 3-1 i Napoli og har gode chancer for at gå videre i Europa League.
Napoli har stort fokus på den resterende del af sæsonen i den hjemlige Serie A, hvor holdet kæmper med Juventus om mesterskabet.
Torsdag skulle det syditalienske mandskab så forsøge at levere varen i Europa League, men det gik slet ikke efter planen.
Her tog Napoli i det første opgør i 16.-delsfinalen imod RB Leipzig, der havde danske Yussuf Poulsen med i startopstillingen.
Et oplæg fra danskerne var årsag til, at gæsterne bragte sig foran 2-1 med et kvarter igen og siden også scorede til slutresultatet 3-1 i overtiden.
Dermed har RB Leipzig et fornemt udgangspunkt til returmødet i Tyskland.
Napoli kom ellers foran efter 52 minutter, da bolden blev kombineret rundt og endte hos Adam Ounas.
Den algeriske midtbanespiller tog nogle træk i højre side og sparkede fladt bolden i mål til 1-0.
Hos tyskerne havde Timo Werner chancer i begyndelsen af både første og anden halvleg, og få minutter efter den italienske scoring var Yussuf Poulsen igennem, men danskeren misbrugte muligheden.
RB Leipzig fik dog scoret det vigtige mål på udebane, da Timo Werner fra tæt hold sparkede bolden i mål til 1-1 efter godt en times spil.
Med et kvarter igen blev Yussuf Poulsen så sendt afsted, og danskeren havde frit løb mod mål, men valgte uselvisk at spille bolden til Bruma, som bragte RB Leipzig foran 2-1.
Med ni minutter igen lod Yussuf Poulsen sig udskifte, og i overtiden sørgede Timo Werner med en klinisk afslutning for målet til 3-1.
Et andet italiensk hold skuffede også torsdag aften, da Lazio var på besøg hos rumænske FCSB.
Her blev det til et nederlag på 0-1-nederlag til Lazio.
Den tidligere Manchester United-spiller Memphis Depay scorede det sidste mål for Lyon, som hjemme slog spanske Villarreal 3-1.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned