Christian Poulsen vil gerne tilfredsstille Liverpools tilhængere, men den danske midtbanespiller føler, at det er svært.
Det fortæller Poulsen, der i sommer skiftede til Liverpool fra Juventus, til klubbens hjemmeside.
- Når du kommer som ny spiller, så vil du gerne have, at klubbens fans er glade for dig.
- Jeg ved, at det er svært at opnå, for det er er en meget stor klub, og de har set mange gode spillere, siger Christian Poulsen, der er blevet kritiseret for sin start i klubben.
Den dårlige start har også betydet, at han i flere af de seneste kampe er blevet henvist til bænken.
- Jeg håber, at jeg kan begynde at spille bedre, så de kan se, at jeg kan give holdet noget og har nogle kvaliteter, forklarer danskeren.
Og måske er briterne begyndt at få øjnene op for hans kvaliteter. Efter weekendens 3-0-sejr over West Ham i Premier League fik Poulsen en del ros af Liverpools manager, Roy Hodgson.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker