Indtil videre er Christian Poulsen kun bundet til franske Evian Thonon Gaillard i én sæson, men står det til den danske midtbanespiller, må opholdet i fransk fodbold meget gerne vare længere.
- Det passer mig fint, at nu tager vi et år her og håber, at det hele går godt. Min intention er, at jeg skal blive hernede i længere tid, siger han til sporten.tv2.dk og understreger, at den korte kontrakt var hans eget valg.
Den vragede landsholdsanfører glæder sig til at etablere sig i den franske oprykkerklub, og han har en forventning om, at familien også vil falde godt til.
Men det var i lige så høj grad de sportslige muligheder, der fik ham til at skifte fra Liverpool, hvor han havde udsigt til en bænkplads.
- Evian er måske ikke den største klub, men jeg synes, det lyder som et spændende projekt, siger Poulsen, hvis overgangssum ikke er blevet offentliggjort
Evian Thonon Gaillard er en lille solstrålehistorie i fransk fodbold. Klubben blev dannet i 2003 efter i en fusion, og efter flytningen til Thonon-les Bains i 2007 er det gået rigtigt stærkt.
Klubben er på rekordtid rykket fra amatørrækkerne og op i Ligue 1 med økonomisk opbakning af præsidenten for Danone-koncernen, Franck Riboud.
Christian Poulsen bliver den tredje dansker i truppen efter Daniel Wass og Stephan Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned