Søndag var en yderst skidt dag for de italienske mesterskabsbejlere fra Juventus i Serie A.
Torino-holdet, der havde Christian Poulsen med i hele udekampen mod Cagliari, forlod banen som tabere, mens værterne kunne glæde sig over en overraskende 2-0-sejr.
Det var også skidt for Juventus, at de forsvarende mestre og nuværende førerhold fra Inter på samme tid sejrede med 1-0 hjemme over Fiorentina. Udeholdet havde Per Krøldrup med i hele kampen, mens Martin Jørgensen kom på banen allerede efter 18 minutters spil på grund af en skade hos en medspiller.
Krøldrup fik et gult kort i opgøret, hvor sejren til Inter lod vente på sig længe, da Diego Milito først blev matchvinder for hjemmeholdet fem minutter før slutfløjt. Argentineren scorede på et straffespark.
Resultaterne kan vise sig at være afgørende i mesterskabskampen, hvor Inter nu er otte point foran Juventus, og netop de to hold møder hinanden i næste spillerunde i Torino, hvor Inter med en sejr altså kan åbne et hul på 11 point til rivalen.
Simon Kjær fik fuld spilletid for Palermo, der med ny træner på bænken fortsatte sin skuffende sæson med et 0-1-nederlag på udebane til Chievo.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde