Anfører Christian Poulsen er sammen med Søren Larsen og Mads Junker efterudtaget til landsholdets EM-kvalifikationskampe mod Cypern og Portugal.
Christian Poulsen blev for en måned siden vraget til landsholdets seneste kamp i kvalifikationen på grund af manglende kampform, da Danmark slog Norge med 2-0 i Parken.
Kampformen er der siden blevet rettet op på med Poulsens skifte fra Liverpool til de franske oprykkere Evian.
Alligevel var han ikke med, da landstræner Morten Olsen tidligere på ugen udtog de første 20 navne til de to afgørende kvalifikationskampe.
I landskampen mod Norge afløste Niki Zimling med succes anføreren på den defensive midtbane i et samarbejde med William Kvist.
Det er derfor uvist, om Christian Poulsen kan regne med spilletid mod Cypern på fredag og Portugal fire dage senere.
Danmark er ligesom Portugal og Norge noteret for 13 point i kvalifikationen og er med to sejre direkte kvalificeret til næste års slutrunde i Polen og Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker