Power Arena som den 8. spiller
Johanna Westberg og holdkammeraterne får brug for den gule mur i baggrunden, NFH's fans. Foto: Jan Knudsen
Ingrid Riis
NFH skal vinde i aften over Team Esbjerg for at holde liv i drømmen om semifinale
Hallen i Nykøbing er utidssvarende til tophåndbold. Som tilskuer sidder man rent ud sagt ad helvede til på de hårde træbænke uden ryglæn.
Men hvis der er én ting, som Power Arena, hallens kommercielle navn, kan, så er det at lægge tryk på modstanderne.
Richterskalaen giver nogle voldsomme udslag, når hjemmebane-yndlingene kaster med den klistrede kugle. Publikum sidder på begge langsider uhyre tæt på banen, at det som spiller på gæsteholdet kan være direkte ubehageligt.
I aften sætter NFH's håndboldkvinder deres lid til de intimiderende rammer i den gamle hal i Nykøbing.
"Ottendemanden" skal blæse håret tilbage på Team Esbjerg-spillerne, så de taber denne så vigtige puljekamp i DM-slutspillet.
NFH er nemlig under et gevaldigt pres. De forsvarende danmarksmestre SKAL vinde over Team Esbjerg for at holde liv i drømmen om at gå videre til semifinalerne. Ellers snupper vestjyderne sammen med København billetterne til det videre forløb.
- Hallen skal koge som aldrig før, siger NFH's stregspiller, den altid toptændte og krigeriske Sarah Iversen.
Læs mere om forberedelserne til dagens kamp i torsdagens Folketidende
Kampen begynder klokken 20.30. Såvel TV 2 Sport som Radio SydhavsØerne sender direkte fra opgøret.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde