Pozzovivo husker intet fra grimt styrt i Giroen
Domenico Pozzovivo husker ikke styrtet, der sendte ham ud af Giro d'Italia, men han er sluppet billigt.
Der gik et gys gennem både holdkammerater, øvrige ryttere og tilskuere, da AG2R-kaptajnen Domenico Pozzovivo blev liggende livløs på asfalten efter et voldsomt styrt på 3. etape af årets Giro d'Italia.
Men Pozzovivo var allerede ved ankomsten til hospitalet ved bevidsthed, hvor den italienske sportsavis La Gazzetta dello Sport fik et par kommentarer fra den forslåede rytter.
- Jeg har det fint, men det var et voldsomt styrt, fortæller Pozzovivo.
- Jeg kan ikke huske, hvad der skete, eller hvorfor jeg styrtede. Jeg husker, at nedkørslen var svær - måske gled det ene hjul ud, lyder det fra den italienske rytter.
Pozzovivo var på forhånd en af de ryttere, man forventede at se i toppen af klassementet, når Giroen om to en halv uge skal afgøres, og han er skuffet over ikke at få muligheden for at fortsætte.
- Jeg ønskede at slutte godt i Giroen, så jeg er ked af at måtte forlade løbet, siger han.
Styrtet medførte en flænge ved det ene øje, som er blevet syet, og Pozzovivo har ifølge avisen været i kontakt med sin kæreste og fortalt, at han efter omstændighederne har det godt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet