Anja Andersen fik gedigen ros, da hun i sin første kamp som træner for rumænske Oltchim Valcea var med til at hente en Champions League-sejr hjem over Buducnost, der har Bojana Popovic som den store stjerne.
Men da Valcea i weekenden blev slået af spanske Itxaco i samme turnering, var klubbens præsident Ioan Gavrilescu alt andet end tilfreds med danskerens dispositioner.
- Et kvarter før tid fører vi med seks mål. Nederlaget er uacceptabelt og kan koste os kvalifikationen til semifinalen. Men Anja Andersen skal kigge indad.
- Der er mange af de dispositioner, hun foretog i kampen, jeg ikke forstår. Hvorfor skulle Valentina Ardean Elisei (normalt venstre fløj, red.) for eksempel spille playmaker? siger han ifølge B.T. til nyhedssitet Prosport.
Avisen skriver videre, at Anja Andersens fortsatte virke blev diskuteret efter kampen, men at hun trods alt nød opbakning nok til at fortsætte.
Anja Andersen skal kun vikariere som træner i resten af sæsonen. Hun har tidligere hentet Champions League-guld, da hun stod i spidsen for Slagelse DT.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker