Prandelli: Buffon og Balotelli bliver klar
Den italienske førstemålmand Gianluigi Buffon har været meldt tvivlsom til tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Danmark. Og angriberen Mario Balotelli har døjet lidt med influenza.
Men begge nøglespillere bliver klar til tirsdagens VM-kvalifikationsopgør mod Danmark. Det bekræftede Italiens landstræner Cesare Prandelli på et pressemøde mandag aften.
- Buffon og Balotelli vil begge være spilleklar til kampen mod Danmark. Det er en vigtig kamp, så jeg vil ikke afsløre holdopstillingen, siger Prandelli.
Italiens landshold blev kritiseret efter fredagens 3-1-sejr på udebane over Armenien, men Prandelli advarer om, at det bliver endnu sværere mod Danmark.
- Det er en ny kamp mod Danmark, som vil presse højere oppe på banen, end Armenien gjorde.
- Det vigtigste er de tre point. Det er vigtigere end fint spil. Jeg ved, at Danmark spiller med to centrale midtbanespillere, farlige fløjspillere og så en stor angriber i Nicklas Bendtner, forklarer Prandelli.
Kampen mellem Danmark og Italien fløjtes i gang tirsdag klokken 20.45 på San Siro i Milano.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned