Prandelli lader sig dog ikke slå ud af det elendige resultat og dårlige spil. Han ser nederlaget som en gave.
- Vi lavede alt for mange fejl, men forhåbentlig lavede vi dem alle sammen i aftes, siger landstræneren til Rai.
- Vi har stadig fem eller seks dage til at arbejde hårdt og få ændret lidt, men fysisk virker spillerne klar.
- Problemerne startede oppe i angrebet, og hvis heller ikke midtbanespillerne hjælper med at forsvare, så opstår der problemer.
- Det er lidt paradoksalt, men det er bedre for os at tabe på den her måde, for så arbejder vi ekstra hårdt, fortæller Prandelli.
Efter en målløs første halvleg gik det for alvor galt for italienerne i den sidste halve time, hvor russerne scorede alle tre mål.
Italien er i gruppe med de forsvarende mestre fra Spanien samt Irland og Kroatien til EM, der begynder i næste weekend.
Det er ikke kun på fodboldbanen, at landsholdets optakt til EM er gået galt. Også en matchfixingskandale har sat sit præg på optakten, da den involverer flere landsholdsspillere.
Målmand Gianluigi Buffon er blandt andet sat i forbindelse med skandalen, men han nægter at have foretaget sig noget forkert.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned