Prandelli: Pirlo starter ikke inde mod Danmark
Den italienske midtbanestjerne Andrea Pirlo starter ikke inde i fredagens VM-kvalifikationskamp mod Danmark i Parken.
Det afslørede Italiens landstræner Cesare Prandelli på torsdagens pressemøde i Parken ifølge DR Sportens hjemmeside.
Prandelli fortalte, at det er planen, at Pirlo skal spille tirsdagens sidste VM-kvalifikationskamp mod Armenien i Napoli.
Der var flere spørgsmål om, hvorvidt Mario Balotelli ville få spilletid i kampen. Prandelli fortalte, at "ultralydsbilleder" fra en skanning gjorde ham "bekymret", men at Balotelli kun forventes ude i to-tre dage.
Prandelli bekræftede dermed, at Balotelli døjer med en skade, og AC Milan-angriberen ligner dermed ikke en spiller, som er med mod Danmark.
Martin Jørgensen var tolk på pressemødet, og det var lidt pudsigt, eftersom Prandelli var træner for danskeren fra 2005 til 2010 i Fiorentina. Jørgensen spillede i Fiorentina fra 2004 til 2010.
Den italienske midtbanespiller Claudio Marchisio var også med på pressemødet, og det kunne indikere, at Juventus-spilleren starter inde mod Danmark.
Italien er allerede kvalificeret til VM-slutrunden i Brasilien næste år, så derfor kan Prandelli tillade sig at benytte nogle af reservespillerne.
Prandelli understregede dog også, at Italien vil tage kampen seriøst "af respekt for turneringen" og fordi, at en sejr vil give point til Fifas verdensrangliste, hvor Italien i øjeblikket er nummer fire.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker