Premier League-boss trækker sig efter hæsblæsende tid
Gary Hoffman stopper som formand for Premier League efter halvandet år med store udfordringer.
Formanden for Premier League, Gary Hoffman, træder tilbage efter blot halvandet år på posten.
Flere engelske medier - deriblandt The Guardian - beretter, at formanden har mistet sin opbakning, efter at Premier League for nylig tillod, at Newcastle blev overtaget af en saudiarabisk investeringsfond.
I oktober stemte 18 af de 20 klubber i Premier League således imod ligaens godkendelse af den omstridte klubovertagelse.
Gary Hoffman tiltrådte i april sidste år, og han har derfor siddet som formand under hele coronakrisen, der ramte den engelske topliga hårdt i begyndelsen af 2020.
I foråret 2021 forsøgte flere engelske klubber at gå med i etableringen af en europæisk udbryderliga kaldet Super League, men de trak sig hurtigt, da det affødte stor kritik.
Premier League takker Gary Hoffman for at have siddet på formandsposten i den mest udfordrende periode i ligaens historie. Hoffman træder officielt tilbage med udgangen af januar.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker