Premier League-chef: Vi bruger VAR for meget
Luis Diaz fik fejlagtigt annulleret et mål for offside af VAR tidligere på sæsonen. (Arkivfoto). Foto: Darren Staples/Ritzau Scanpix
Premier League-chef mener, at der er for mange VAR-tjek i Premier League, og de tager for lang tid.
VAR er konstant til debat, ikke mindst i Premier League, der introducerede videodommersystemet før sæsonen 2019/20.
Efter knap fem år på bagen er der stadig plads til forbedring, medgiver Premier League-chefen Tony Scholes.
- Der er to elementer, som jeg tror, påvirker hele VAR's omdømme. For det første laver vi for mange VAR-tjek, og de tager også for lang tid. Det påvirker flowet, og det er vi bevidste om.
- Det er stadig til en vis grad forståeligt set i lyset af presset på dem, der træffer beslutningerne, både fra os selv, medierne og tilhængerne, siger Tony Scholes til ESPN ifølge NTB.
Han forstår til fulde frustrerede fans.
- Oplevelsen af VAR for tilhængere på stadion er for dårlig. Det er langt fra godt nok, og det ved vi godt. Det går ud over tilhængernes glæde ved sporten, og det er noget, vi skal lave om på, tilføjer Scholes.
I England var kritikken af VAR blandt andet meget hård, da Liverpools Luis Diaz fejlagtigt fik annulleret en scoring for offside tidligere på sæsonen.
Alligevel mener Scholes, at VAR delvist kan betegnes som en succes.
- Hvis formålet med værktøjet er at opnå mere præcise beslutninger, har det været en klar succes. Men det stiller vi os ikke tilfredse med, vi vil gerne forbedre os.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker