Premier League-dommer trækker sig efter offside-fejl
Danske Christian Nørgaard (til højre) var offside, da han lagde op til Brentfords 1-1-mål mod Arsenal. Nu trækker dommer, der overså offside-kendelsen, sig efter 15 år som dommer i Premier League. Foto: David Klein/Reuters
Lee Mason overså, at danske Christian Nørgaard var offside i kamp mod Arsenal. Nu trækker han sig som dommer.
Premier League-dommeren Lee Mason indstiller karrieren som dommer efter en fejl, der kan afgøre den engelske guldkamp.
Det skriver de engelske medier BBC og Sky Sports.
Den 51-årige dommer har selv erkendt, at han begik en fejl, da topholdet Arsenal i sidste weekend spillede 1-1 mod danskerklubben Brentford.
Mason var VAR-ansvarlig, og det var derfor hans ansvar, at alle kampafgørende hændelser blev tjekket korrekt igennem på video.
Det viste sig efterfølgende, at Brentfords udligning burde have været annulleret for offside.
Danske Christian Nørgaard stod i en offside-position, da han lagde op til holdkammeraten Ivan Toneys 1-1-mål.
Det uafgjorte resultat betød, at Arsenal måtte nøjes med et enkelt i stedet for tre point. I sidste ende kan det ende med at få betydning for placeringen af guldet i England.
London-klubben kæmper med Manchester City om det engelske mesterskab. De to klubber ligger side om side med hver 51 point - Arsenal har dog spillet en kamp færre end City.
Den engelske dommerforening oplyser, at man er enig i, at Lee Mason skulle stoppe.
Mason har været dommer i Premier League de seneste 15 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker