Premier League-dræbere mødes i FA Cuppen
Selv om nogle af opgørene i fjerde runde af den engelske FA Cup endnu ikke er afgjort, er der alligevel foretaget lodtrækning til næste omgang af den traditionsrige pokalturnering.
Der er kun syv Premier League-hold tilbage i turneringen, og de fleste af dem undgik at skulle møde hinanden - bortset fra Manchester United og Reading, der skal mødes på Old Trafford i Manchester.
Et andet interessant opgør spilles på Kenilworth Road, hvor hjemmeholdet Luton fra den femtebedste række møder Millwall fra Championship.
Begge hold stod bag en større overraskelse i fjerde runde, hvor Luton besejrede Norwich, og hvor Millwall sendte Aston Villa ud.
Lodtrækningen ser ud som følger:
Huddersfield/Leicester-Wigan
MK Dons-Barnsley
Oldham-Everton
Luton-Millwall
Arsenal-Blackburn
Manchester City-Leeds
Manchester United-Reading
Middlesbrough-Brentford/Chelsea
Kampene spilles 16. eller 17. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde