Premier League-fans dræbt af håndgranat
En hyggelig fodboldaften i Somalias hovedstad Mogadishu, hvor fans fulgte Chelsea-Sunderland lørdag på tv, udviklede sig til en tragedie, da en håndgranat blev kastet ind i bygningen, hvor de sad.
En fan blev dræbt af granaten, som sårede 11 andre. Det meddeler regeringskilder i landet ifølge nyhedsbrevet fra den internationale sportspresses sammenslutning AIPS.
- Det er notoriske al-Shabaab-terroristers værk, og de har altid været modstandere af det ellers fredelige fodboldspil - de kastede en håndgranat ved Cinema Mogadishu-bygningen, og det kostede en mand livet og sårede 11 andre.
- Vi er meget kede af det på de uskyldige fodboldfans vegne, siger vicepolitichef i Wadajir-distriktet Moalim Mahmoud Saneey til lokale medier.
Regeringsstyrker afspærrede området efter angrebet, men gerningsmændene blev ikke fanget.
- De slap væk, men vi jagter dem. Vi har nogle oplysninger om dem, og vi håber at kunne arrestere dem snart, siger Moalim Mahmoud Saneey.
Det somaliske fodboldforbund fordømmer angrebet.
- Vi kan ikke sige, hvem der står bag, men det er endnu en chokerende oplevelse for det somaliske fodboldforbund og alle fodboldelskere i Somalia, skriver forbundet i en pressemeddelelse søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned