Premier League handler for 2,6 milliarder på en uge
BBC estimerer, at de 20 klubber i Premier League på en enkelt uge har hentet spillere for en rekordsum.
Premier League-klubberne har handlet spillere for mere end 2,6 milliarder kroner i transfervinduets første uge.
Det estimerer BBC, efter at tv-stationen har gransket sommerens første handler i Storbritanniens stærkeste liga.
Når sommerens transfervindue lukker den 31. august, forventer revisionsselskabet Deloitte ifølge BBC, at ligaens 20 klubber vil have spenderet mere end 8,7 milliarder kroner på nye spillere.
Til sammenligning blev der handlet spillere for 7,6 milliarder kroner i Premier League sidste sommer.
BBC beretter, at det sandsynligvis er en ny treårig tv-aftale, der er slået igennem på transfermarkedet. Hver enkelt klub kan se frem til indtægter på mellem 260 og 440 millioner kroner i tv-aftalen for 2016/17-sæsonen.
Manchester United har været blandt de mest ivrige på transfermarkedet, da storklubben har hentet Henrikh Mkhitaryan i Borussia Dortmund og Eric Bailly i Villarreal.
BBC estimerer, at United har betalt henholdsvis 230 og 260 millioner kroner for de to spillere. Derudover er Zlatan Ibrahimovic kommet ind i folden efter kontraktudløb i Paris Saint-Germain.
Det vurderes, at Manchester City har brugt 175 millioner kroner på Dortmund-forsvareren Ilkay Gundogan og 120 millioner kroner på kantspilleren Nolito fra Celta Vigo.
Mesterholdet fra Leicester har også luftet pengepungen med indkøb af angriberen Ahmed Musa i CSKA Moskva og midtbanespilleren Nampalys Mendy fra Nice til priser på langt over 100 millioner kroner.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker