Premier League-klub finder omstridt banners bagmænd
"White Lives Matter Burnley" stod der på banneret, der blev fløjet hen over Manchester Citys stadion, Etihad Arena. Foto: Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Shaun Botterill/Ritzau Scanpix
Personerne, der stod bag banneret "White Lives Matter Burnley" er identificeret af Burnley.
Premier League-klubben Burnley har fundet frem til personerne, der mandag aften fløj et lille fly hen over Manchester Citys stadion, Etihad Arena, med et banner efter, hvor der stod "White Lives Matter Burnley", er fundet.
Det bekræfter Burnleys direktør, Neil Hart, over for Skys Sports.
- Vi mener at vide, hvem der er ansvarlige, og de vil alle blive udelukket for livstid, siger Neil Hart.
Flyet med banneret fløj ind over stadionet, kort efter at alle spillere og trænere havde knælet for at støtte bevægelsen "Black Lives Matter" i forbindelse med de verdensomspændende demonstrationer mod politivold og racisme.
Onsdag står en 24-årig mand frem i Daily Mails onlineudgave, og fortæller, at han står bag.
Det drejer sig om Jake Hepple, der understreger, at der ikke var noget racistisk i budskabet.
- Vi forsøgte hverken at fornærme bevægelsen eller sorte mennesker. Jeg mener, at det er vigtigt at anerkende, at hvide liv også betyder noget. Det er alt, vi prøvede at sige, siger Jake Hepple.
Han fortæller endvidere, at han har været i kontakt med politiet.
- Politiet siger, at jeg ikke har gjort noget ulovligt. Faktisk blev jeg spurgt, om jeg var ok, og om jeg havde brug for beskyttelse i tilfælde af, at nogen ville forsøge at ramme mig.
Burnley tog prompte afstand fra episoden, blandt andet holdets anfører.
- Jeg skammer mig og er flov. Disse personer skal komme ind i det 21. århundrede og uddanne sig selv. De repræsenterer ikke, hvad vi står for, sagde Ben Mee til Sky Sports.
Manchester City vandt kampen 5-0.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker