Premier League-klub overtager bænket franskmand
I Premier League-klubben Hull havde de travlt mandag aften. Franskmanden Hatem Ben Arfa blev sidste tilføjelse
Der må have været travlt på gangene i Premier League-klubben Hulls hovedkvarter mandag aften.
I absolut 11. time lykkedes det klubben at hente franskmanden Hatem Ben Arfa ind på en lejeaftale med Premier League-konkurrenten Newcastle.
Den 27-årige franske midtbanespiller har optrådt i 13 landskampe for Frankrig, men i Newcastle var han blevet degraderet til reserverne, og manager Alan Pardew har stemplet ham som uprofessionel.
- Hatem er en fremragende tilføjelse til vores trup, og tilfører en masse angrebs-evne, siger Hull-manager Steve Bruce til sin klubs hjemmeside.
- Vi glæder os til at få ham ind i klubben, tilføjer han.
Klubskiftet kommer kun kort efter, at Hull mandag gjorde sit dyreste indkøb nogensinde, da klubben købte angriberen Abel Hernandez i Simon Makienoks nye klub Palermo. Hernandez var i sidste sæson topscorer i Palermo.
Hull betalte ifølge engelske medier i omegnen af 90 millioner kroner for Hernandez.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned