Premier League-klubber bruger 2,7 milliarder på agenter
Manchester City har på et år brugt 437 millioner kroner på agenthonorarer. (Arkivfoto). Foto: Carl Recine/Reuters
Manchester City er den klub i England, der bruger flest penge på agenter foran Chelsea og Liverpool.
De engelske Premier League-klubber brugte i 2022 et milliardbeløb på agenthonorarer, hvis man omregner til danske kroner.
En opgørelse fra Englands Fodboldforbund (FA) viser, at Premier League-klubberne sammenlagt brugte 318 millioner pund på agenthonorarer i perioden fra 1. februar 2022 til 31. januar 2023.
Det svarer i danske kroner til 2,7 milliarder.
Manchester City, der sidste år købte Erling Haaland, topper listen over forbruget med sine 51,6 millioner pund, svarende til 437 millioner kroner.
Derefter følger Chelsea med 43,2 millioner pund (366 millioner kroner), og Liverpool kommer ind på tredjepladsen med 33,7 millioner pund (285 millioner kroner).
De næste på listen er Manchester United (24,7 millioner pund), Arsenal (16,7 millioner pund) og Tottenham (16,1 millioner pund).
Nottingham Forest er den af de 20 Premier League-klubber, der bruger færrest penge på honorarer med sine 4,4 millioner pund.
Til sammenligning med tallene fra Premier League brugte klubberne i Englands næstbedste række, Championship, 36 millioner pund - det svarer til 305 millioner kroner.
Tallene er publiceret på FA's hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned