Premier League-klubber præsenterer store underskud
Den engelske landsholdsback Kieran Trippier var en af de første store investeringer i Newcastle efter ankomsten af de nuværende ejere. (Arkivfoto). Foto: Hannah McKay/Reuters
Newcastle havde et underskud på knap 600 millioner kroner i sidste sæson. Også Everton har rød bundlinje.
Der skal investeres, hvis man vil frem i verden i den engelske Premier League. Det har Newcastle og Everton fredag sat en tyk streg under.
Newcastle har således præsenteret et regnskab for 2021/22-sæsonen med et underskud svarende til knap 600 millioner kroner.
Klubben oplyser, at det primært skyldes de indkøb, som man lavede i januar 2022. Her blev blandt andre Chris Wood, Bruno Guimaraes og Kieran Trippier købt ind.
Det skete cirka tre måneder efter, at klubben blev købt af den saudiarabiske investeringsfond PIF, som har store ambitioner på klubbens vegne.
Siden PIF's ankomst er førsteholdet gået fra bunden af Premier League til en aktuelt femteplads efter flere store indkøb.
Også Everton, der aktuelt er nummer 15, havde et stort underskud i sidste sæson. Det lød på knap 380 millioner kroner.
Det er femte år i streg med underskud i Everton, som Premier League-organisationen i sidste uge åbnede en sag mod om mulig brud på det økonomiske reglement.
Reglementet tillader klubberne i den bedste engelske fodboldrække at have et samlet underskud på 105 millioner pund (890 millioner kroner) fordelt over tre år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde