Premier League-spiller sætter rekord med 19 nederlag i træk
Aston Villas anfører indledte i 2015 en lang nederlagsstime, der ikke matches af nogen anden i Premier League.
Aston Villa gjorde lørdag comeback i Premier League med et nederlag på 1-3 til Tottenham.
At det skulle ende med et nederlag, er næsten blevet en selvfølge for anfører Jack Grealish.
Den 23-årige midtbanespiller har nu tabt de seneste 19 kampe, han har spillet i Englands bedste fodboldrække. Det er ifølge tv-stationen BBC rekord for Premier League.
Den lange serie af nederlag begyndte 16. maj 2015, da Grealish og Aston Villa tabte med 1-6 på udebane til Southampton i næstsidste spillerunde i 2014/15-sæsonen.
Holdet tabte også dengang et opgør mod Burnley i sidste spillerunde.
Herefter fulgte en 2015/16-sæson, hvor Birmingham-klubben tabte samtlige 16 kampe, hvor Grealish var i aktion. Det endte til sidst med nedrykning.
Efter tre sæsoner i den næstbedste række - The Championship - er Aston Villa nu tilbage i det fornemme selskab.
Holdet styrede endda mod en potentiel overraskelse lørdag ude mod mesterskabskandidaten Tottenham, da gæsterne førte med 1-0 med 20 minutter tilbage af kampen.
Indskiftede Christian Eriksen var dog med til at holde liv i Grealish' dårlige Premier League-statistik, da danskeren fik sat et afgørende præg på Tottenhams spil.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker