Premier League-spillere får forbud mod betting
De engelske Premier League-spillere og mange af deres kolleger ned til de nedre rækker får fremover totalt forbud mod at foretage væddemål på fodboldkampe.
Det meddeler det engelske fodboldforbund (FA).
- De, der er omfattet af forbuddet, har ikke lov til at spille, hverken direkte eller indirekte, på nogen fodboldkamp eller turnering i verden, skriver FA på sin hjemmeside.
Forbuddet træder i kraft den 1. august, og det dækker også emner, der ligger ud over deciderede kampe.
For eksempel må spillerne ikke længere spille på kommende klubskifter for spillere eller ansættelse af managers.
Forbuddet skal ses i lyset af, at der har været nogle uheldige sager, hvor blandt andre Tottenhams Andros Townsend er blevet dømt for at have spillet på kampe i strid med reglerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker