Premier League-topscorer forlænger med Leicester
Jamie Vardy har underskrevet en ny kontrakt med Leicester efter lørdagens 3-1-sejr over Manchester City.
Premier League-topscorer Jamie Vardy bliver hos ligaens førerhold fra Leicester frem til sommeren 2019.
Efter lørdagens 3-1-sejr på udebane over guldrivalerne fra Manchester City oplyser Leicester, at klubben har forlænget aftalen med den eftertragtede angriber med et enkelt år.
- Det er en stor fornøjelse at kæmpe for at opnå noget specielt med den her klub.
- Jeg har aldrig kendt til en holdånd som denne - helt fra klubejeren til manageren, vores hjælpere, spillere og fans. Jeg ønsker at være en del af dette her i lang tid, siger Jamie Vardy til Leicesters hjemmeside.
Angriberen, der i 2012 skiftede fra upåagtede Fleetwood Town for et mindre beløb, har scoret 18 gange i Premier League i denne sæson. Samtidig er han blevet en del af det engelske landshold.
Sammen med den algeriske kantspiller Riyad Mahrez og målmand Kasper Schmeichel er 29-årige Vardy blevet et symbol på Leicester rejse fra bundprop til tophold gennem det seneste år.
- Leicester har kun vist mig tillid, efter at jeg ankom for tre og et halvt år siden.
- Jeg vil altid være taknemmelig for klubbens investering i mig, og jeg vil arbejde hårdt hver dag på at betale tilbage, siger Vardy.
Jamie Vardy skabte lørdag en del uro i Manchester Citys forsvar, men det lykkedes ikke at komme på måltavlen i 3-1-sejren.
Leicester topper Premier League med 53 point foran Tottenham og Christian Eriksen med 48 point. Der resterer 13 spillerunder i den bedste engelske fodboldrække.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker