- Vi har gjort det godt, men træningskampe er en ting, turnering er noget andet. Jeg vil gerne bytte alle vores træningsresultater for tre point mod Skjold.
Sådan siger Alliancens rutinerede forsvarer Mads Jensen inden premierekampen hjemme mod Skjold i morgen. Netop for Alliancens trup vil en god premiere være uvurderlig. Halvdelen af truppen skal have genskabt selvtilliden efter en hård, nederlagsplaget sæson i 1. division. Og den anden halvdel af truppen er unge spillere, der træder deres første spæde skridt i seniorfodbolden.
- Selv om vi står med et helt nyt hold, ved vi erfaringsmæssigt, at der ikke skal meget til, før omgivelsernes forventninger sætter ind. Det vil være synd, hvis de unge spillere skal blive tynget af det, så jeg håber rigtig meget på en god start, så vi kommer ind i en god spiral, pointerer Mads Jensen.
En af forudsætningerne for en premieresejr er, at midtbanen får fat i opgøret, mener cheftræner Jesper Tollefsen, som ser Skjolds styrke i en fysisk stærk central midtbane.
- Det bliver enormt vigtigt, hvem der trækker sig bedst ud af de direkte dueller centralt i banen. Sådan er det jo ofte i fodboldkampe, men det gælder måske i særdeleshed her, siger Jesper Tollefsen, som forventer, at Skjold bliver midterhold i 2. division Øst.
Jørn Just Kristensen
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned