Pressede Schalke henter sæsonens første sejr
Ambitiøse Schalke 04 har langt fra fået den sæsonstart i Bundesligaen, som klubbens mange fans havde forventet, men der er måske lysere tider i vente.
I hvert fald ydede træner Jens Kellers mandskab en fin præstation, da det med en 2-0-sejr over Leverkusen for første gang lykkedes at hente tre point til tabellen.
Midt på ugen kvalificerede holdet sig også til Champions League, så måske har spillerne fundet tilbage til den opskrift, der i sidste sæson gav en fjerdeplads i ligaen.
Leverkusen er en flot skalp, for holdet mødte op til kampen med tre sejre i lige så mange kampe, men for fuldt hus i Veltins-Arena måtte Sami Hyypiäs tropper give fortabt.
Med nyindkøbet Kevin-Prince Boateng med fra start på midtbanen leverede Schalke en disciplineret indsats, hvor det ikke mindst gjaldt om at holde de hurtige gæster væk fra farlige situationer.
Marco Höger bragte hjemmeholdet foran efter en halv time, og Jefferson Farfan scorede kort før tid til slutresultatet 2-0, da han udnyttede et straffespark.
Dermed har Schalke fire point for de første fire kampe og rykker væk fra den uvante bundplacering i Bundesligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde