Presset Koeman får to dages karantæne efter udvisning
Ronald Koeman brokkede sig til en udvisning i slutningen af Barcelonas kamp torsdag mod Cadiz. Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Cristina Quicler/Ritzau Scanpix
Ronald Koeman må se med fra tribunen i FC Barcelonas næste to kampe i Spanien.
Efter en svingende start på sæsonen er trænersædet blevet varmt under Ronald Koeman i FC Barcelona.
Men hollænderen slipper for at sidde på det i klubbens kommende to kampe i Spanien.
Koeman har nemlig fået to spilledages karantæne, efter at han torsdag blev udvist i slutningen af Barcelonas kamp mod Cadiz i La Liga.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Koeman brokkede sig til udvisningen efter en situation, hvor der var to bolde på banen.
- I det her land bliver man udvist for ingenting, sagde hollænderen efter kampen, som endte 0-0.
Fem ligakampe inde i sæsonen er Barcelona allerede syv point efter ærkerivalerne Real Madrid, der dog har spillet en kamp mere. I denne uge har Barcelona to gange spillet uafgjort mod hold, der på papiret burde være en overkommelig opgave for storklubben.
På grund af karantænen misser Ronald Koeman Barcelonas kommende kampe mod Levante og de forsvarende mestre fra Atlético Madrid.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker