Presset Leicester-manager: Alt går imod os
Smilet er forsvundet. Leicester-manager Claudio Ranieri er træt af modgang. Foto: AP/Martin Rickett
AP/Martin Rickett
Claudio Ranieris Leicester har nedrykningsstregen lige i hælene efter nederlaget til Burnley.
Guldglansen er for længst gået af Leicesters engelske mestre, og en sæson i toppen af engelsk fodbold er blevet afløst af en med nedrykningsstregen i hælene.
Efter tirsdagens nederlag på 0-1 til Burnley er den forsvarende mester kun to point over stregen.
Holdets manager, Claudio Ranieri, er træt af omstændighederne. I nederlaget tirsdag scorede Burnleys Sam Vokes på målmand Kasper Schmeichel kort før tid, efter den store angriber havde ramt bolden med hånden.
Dommer Mike Deans fløjte forblev imidlertid tavs.
- Der var hånd på bolden. Det var (tydeligt) for alle, for tv-seerne, men ikke for dommeren.
- Dommeren bestemmer. Han så det ikke, og vi tabte. I øjeblikket går alt imod os, også dommerens afgørelser, siger Claudio Ranieri ifølge BBC.
Han benyttede i øvrigt transfervinduets sidste dag til at hente en ny holdkammerat til Kasper Schmeichel og kompagni. Molla Wague, som er en forsvarsspiller fra Mali, er kommet til klubben.
Det sker på en lejeaftale for resten af sæsonen.
Wague er lejet i Udinese, som har haft ham på lån fra Granada siden 2014.
Ranieri havde i forvejen hentet midtbanespilleren Wilfred Ndidi i Genk i et forsøg på at fylde hullet efter N'Golo Kanté.
Ndidi kostede 15 millioner pund, svarende til 135 millioner danske kroner.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker